Møde med 2 store sportslegender i 3PL-huset.
Vi var så heldige at være inviteret til et arrangement med vores gode samarbejdspartner 3PL, hvor Erik Gundersen og Nicki Pedersen delte deres livshistorier på en åbenhjertig og inspirerende måde
3PL, med Paw Kristensen i spidsen, har haft et langt samarbejde med de to speedwaylegender, hvilket kom klart til udtryk under interviewet. De har mange af de samme værdier og vindermentalitet, som også skinner igennem 3PL’s forretningsstrategi.
Og hvad har det så med containertransport at gøre, tænker nogle sikkert?
Men deres tilgang til livet og karrieren kan sagtens overføres til dagligdagen på Contrans-kontoret.
Vi vil være Danmarks bedste container transportør – Nicki Pedersen ville være verdensmester. Vil man det, kræver det, at man tager ansvar, hele tiden udvikler sig og altid leverer høj kvalitet i opgaveløsningen.
Værdier som vi kontinuerligt arbejder på hos Contrans.
Tak til 3PL, Erik Gundersen og Nicki Pedersen for en inspirerende dag, der minder os om betydningen af disse principper i vores daglige drift og arbejde.