Skip to main content

Chauffører og ledelse i dialog om fremtiden for Contrans

Blå trækkere og interesserede chauffører var mødt op i hobetal, da Contrans’ ledelse for nylig inviterede det kørende personale til chaufførmøde i Kolding.

90 chauffører var samlet til mødet i Contrans’ socialhus i Kolding. Direktør Karsten Klitmøller tog temperaturen med ”rigets tilstand”, fortalte om nye tiltag og virksomhedens strategi, som bl.a. omfatter indflagningen af flere end 100 biler i 2022 og etablering af pladsen i Greve som fundament for at transportere containere på Sjælland og Øerne.

Deltagerne drøftede også brugen af Contrans’ socialhus, som chaufførerne benytter, når de ikke er på vejene, for at sikre godt socialt liv ved siden af chaufførtjansen, som Contrans’ ledelse vægter, at chaufførerne har.

Mange af chaufførerne har været med i mange år og kan derfor bl.a. i socialhuset give nyttig viden og lærerige erfaringer videre til deres nye kolleger, der kommer til.

Contrans forventer at holde chaufførmøder jævnligt for at opdatere alle på, hvad der rører sigi virksomheden, og for at vide, hvad der rører sig i de blå bilers førerhuse, på motorvejene og i socialhuset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *